Hestesport

Aalbæk-ridt i regn

AALBÆK:Aalbæk/Raabjerg Rideklub holdt lørdag orienteringsridt i skoven tæt ved ridebanen for enden af Høvej i Aalbæk. 13 opstemte ryttere drog ud i skoven, og de tog sig ikke af regnen. Der blev opnået følgende resultater: I trav fik hold B2 førstepladsen. Rytterne var Maja Guldholm, Mathilde Kogi, Thea Pedersen og Susanne Malin. Nummer to blev hold A1-skridt: Julia Larsen, Karina Christensen og Josephine Kogi. Tredjepladsen gik til hold C1-galop: Katja Jørgensen, Maiken Jensen og Sanne Olsen. Nummer fire blev hold B1-trav: Maiken Mathisen, Line Spanner, Louise Andersen og Mathilde Nielsen. Sæsonen for ridning i Aalbæk er ved at være forbi. Der er dog muligt stadig indtil 1. november at have enkelte ridelektioner og prøveture, og nærmere oplysninger gives på ridebanen.