Narkokriminalitet

Aalbæk-sag nærmer sig afslutning

Retssag om hash-smugling er nået til procedurerne

Politiet ved smuglerbåden i Aalborg efter dramaet sidste år. Arkivfoto

Politiet ved smuglerbåden i Aalborg efter dramaet sidste år. Arkivfoto

HJØRRING:Retssagen mod fem norske mænd tiltalt for forsøg på smugling af 260 kilo hash fra Aalbæk Havn til Norge fortsætter mandag i byretten i Hjørring.

På sagens 5. retsdag er det blevet tid til procedure, hvor anklager Mette Bendix og de fem forsvarer vil sammenfatte hver deres opfattelse af, hvad der er sket, eller ikke sket, ligesom anklageren vil komme med hendes syn på en retfærdig straf.

To af de tiltalte nægter sig skyldige, mens de øvrige erkender delvist.

Tavs formodet bagmand

En 39-årig nordmand er af politiet udset til at være bagmanden, men han nægter alle anklager og vil heller ikke udtale sig i sagen.

Også en 46-årig mand nægter sig skyldig, hvorimod en 37-årig mand har tilstået smugling af 45 kilo hash.

En 29-årig har tilstået smugling af 80 kilo hash fra Silkeborg til Frederikshavn, mens en 28-årig tilstår smugling, men han var ikke klar over mængden af hash.

Ildkamp ved havnen

Sagen har vakt stor opmærksomhed, fordi det kom til ildkamp på havet ud for Aalbæk Havn, da Nordjyllands Politi, PET-agenter og frømandskorpset søndag aften 6. januar sidste år slog til mod smuglerne.

En 49-årig nordmand åbnede ild mod politiet, som skød og dræbte manden i selvforsvar samt sårede den 28-årige nordmand. Også en PET-agent blev såret.

Der bliver afsagt dom i sagen fredag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst