Aalbæk Sjøw melder to lørdage udsolgt

BUNKEN:Begge lørdagsforestillinger til årets Aalbæk Sjøw på Sundhedshøjskolen Diget i Bunken er nu udsolgt. - Status på revyen lige nu er, at vi efter fire dages billetsalg har solgt 1107 ud af 1380 mulige billetter, fortæller Søren Hjortnæs fra revyen. - Det vil sige, at der alt i alt er 273 pladser tilbage. De to lørdage er, som ventet, udsolgt, men der er stadig mulighed for at købe billetter til torsdagen eller en af de tofredage, siger aalbækkeren. Der er tradition for, at Aalbæk sjøw ikke fortæller om indholdet af årets revy før premieren, men vi kan dog afsløre, at der er nogle gode gamle traditioner som holdes i hævd. Herunder kan nævnes det herlige par på bænken, Hjalmar og Gerda alias søskendeparret Bill og Putte som uden omsvøb udbreder det nyeste sladder på en charmerende måde. Tradition nummer to er dansetruppen, som for tredje år i træk består af pigerne, Merete Bøhl, Christina Frænde og Line Marie Nielsen. - Selv om det er de gamle, om man så må sige, dansepiger der står på scenen igen, er der sket en synlig fornyelse i repertoiret. Det er Amanda Østergaard Zaat fra Frederikshavn, der har lært pigerne de trin som vi alle glæder os til at vise publikum. Som traditionen byder, er der et dansenummer i hvert af de to akter, siger Søren Hjortnæs. Den samme Amanda som hjælper danserne har også lavet koerografien til start og slutnummerene i revyen. - Der er nok ikke nogen udenfor revygruppen der tror på, at jeg er objektiv når jeg vurderer kvaliteten af årets revy, men internt er jeg berygtet for at være den mest ubamhjertlige krittiker når jeg skal give point for holdets præstationer. - Derfor glæder det mig, at min vurdering af revyen på nuværende tidspunkt er serdeles positiv. Det er mange år siden den har været så sjov og bidende som den er i år, men det må naturligvis komme an på en individuel vurdering fra vores publikum, erkender Søren Hjortnæs. Teksterne i år er skrevet af bl.a. Lene Stenbroen, Jørn Uffe Nielsen, Poul Bendixen, Marianne Svendsen, Leif Maibom, Palle Nielsen, Ernst Kronvold med flere. Men indholdet, ja, det venter vi lige lidt med.