Aalbækkere til kamp mod sneglen

Haveforening på vej i Aalbæk, hvor der findes mange dræbersnegle

Dræbersneglen hærger specielt haver i Aalbæk. Fortæl gerne om dræbersneglen i DIN have.

Dræbersneglen hærger specielt haver i Aalbæk. Fortæl gerne om dræbersneglen i DIN have.

AALBÆK:Flere læsere har reageret på NORDJYSKE Mediers historier om dræbersnegles hærgen også i landets nordligste ende. - Efter artiklen i NORDJYSKE har jeg talt med adskillige haveejere I Skagen og Aalbæk, som alle har dræbersneglen i haven. Nogle endda igennem flere år, fortæller Lean Beck fra Aalbæk, som opfordrer til kamp mod den lille grimme snegl. - Ved tanken om dræbersneglens slim, der indeholder mange bakterier blandt andet E. Coli bakterien, som de efterlader på grøntsagerne i haven, mener jeg, at det er alle haveejeres pligt at stå sammen om at bekæmpe dette skadedyr. Det er nok umuligt h elt at udrydde den, men den kan ved en fælles indsats holdes nede, fortæller aalbækkeren. - Siden artiklen i NORDJYSKE 27. august har jeg aflivet 541 dræbersneglen fundet i vores have og på skovstien bag ved Gårdbovej. Hver dræbersnegl lægger op til 400 æg, så derfor er det vigtigt at aflive så mange som muligt. Der findes mange flotte haver både i Aalbæk og Skagen, og de skulle gerne bevares fremover, siger Lean Beck. En anden aalbækkere, Cita Hjortnæs har taget initiativet til at danne en haveforening i Aalbæk, som mødes første gang 6. september klokken 19.30 hos Hjortnæs på adressen Centralvej 16. - Det er en rigtig god ide og et oplagt forum til at få sat gang i krigen imod dræbersneglen, fastslår Lean Beck.