Aalbæks by af træ

AALBÆK:Skovfyrvej i Aalbæk er ved at blive til en lille by i byen i træ. Ni boliger skal stå færdig midt i december, og så er det planen at opføre yderligere 10 boliger straks i det nye år. De 19 træhuse er allerede lejet ud, så der er fortsat stor interesse for en bolig i Aalbæk. De nye huse i Aalbæk bygges på et areal ved byens vandværk. Det var i mange år ikke muligt for kommunen at få solgt byggegrundene, men nu går det pludselig meget hurtigt. Alle træhusene bygges i massivt træ, som må males i farverne sort, hvid, svenskrød eller i en afdæmpet farve fra jordfarveskalaen. Husene ligner dem, der lige nu opføres ved Ndr. Mosevej i Skagen.