Heste

Aalbæks ridelærer siger stop

Aalbæk/Raabjerg Rideklub har ansat ny ridelærer til vinterholdene

AALBÆK:Aalbæk/Raabjerg Rideklub skal have ny ridelærer, da klubbens nuværende stopper med udgangen af denne måned. - Jeg har brugt fire lange somre på ridebanen, så nu mener jeg, at der må nye kræfter til. Jeg vil gerne til selv at ride noget mere også på konkurrenceplan, som jeg gjorde tidligere, siger Lisbet Larsen, der altså kun har et par uger tilbage som ridelærer i Aalbæk. - Jeg tager september måned med, men så er det slut. Jeg har brugt mindst 10 timer hver uge og trænger til mere tid til mig selv. Jeg har været glad for at være i rideklubben, og jeg ønsker alt godt for Aalbæk/Raabjerg Rideklub, siger Lisbet Larsen. Rideklubbens formand, Betinna Christensen, oplyser, at klubben har ansat Lisa Nielsen som ridelærer. - Det er indtil videre kun til vintertræningen, der begynder cirka 1. oktober. Der er vinterhold i dressur og skovridning, og der er hold fra unge nybegyndere til tanteholdet, der er lidt ældre, som ikke har redet før.