København

Aalborg-begivenhed hædret i København

Aalborg Pride modtog en fornem hæder ved københavnsk prisuddeling

Foto: Thomas Gaardsmand

Foto: Thomas Gaardsmand

KØBENHAVN:Aalborg Pride modtog onsdag ”Fest-prisen” ved Axgil Galla i Cirkusbygningen i København.

Aalborg Pride blev afviklet for første gang i 2015, og det var derfor ekstra stort for Aalborg Prides repræsentanter, Kathrine Skovsgaard og Carsten Christoffersen, at blive hyldet ved gallaet.

- Vi er meget stolte og beærede. Det er en særlig anerkendelse at få denne pris. De anerkendte specielt, at halvdelen er heteroseksuelle i vores arbejdsgruppe. Vi arbejder jo for mere mangfoldighed, som vi synes, at Aalborg og Nordjylland mangler, siger formand for Aalborg Pride, Kathrine Skovsgaard.

Aalborg-begivenheden løb at stablen i juni sidste år, hvor op imod 1500 personer deltog i paraden fra John F. Kennedys plads til Karolinelund.

Aalborg Pride skal markere tolerance for minoriteter, heriblandt homoseksuelle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.