Aalborg

Aalborg-betjente fik spark og lussing

To gange blev der begået vold mod betjente i Aalborgs natteliv

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:To gange fredag aften og natten til lørdag måtte personer i Aalborgs natteliv hentes ind på stationen, efter at de havde begået vold mod betjente.

De to episoder skete uafhængigt af hinanden:

Først blev betjente kaldt til Cabinn i Fjordgade, hvor meldingen lød på flere fulde nordmænd, der skabte sig efter at være blevet bortvist fra hotellet.

- Her blev en kollega sparket, dog uden at komme alvorligt til skade, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen.

Gerningsmanden var en 17-årig nordmand, der er blevet løsladt igen efter endt afhøring men med en sigtelse for vold mod tjenestemand.

Klokken 4.19 opstod så en ny episode, der endte med anholdelse af en 27-årig kvinde.

Ifølge vagtchefen blandede kvinden sig i en politiforretning, der ellers ikke havde noget med hende at gøre. Det var Ved Stranden, hvor hun blev bedt om at forlade stedet. Det var hun ikke indstillet på, og derfor blev hun ført væk af en betjent.

- Da han så slipper hendes arm, stikker hun ham en lussing, fortæller Heine Hansen.

Lørdag morgen lå hun og sov i detentionen og var endnu ikke blevet afhørt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.