Aalborg-bombers comeback udskudt
Johan Jakobsson sparet efter problematisk opvarmning
SØNDERBORG: Mod forventning gav Aalborg Håndbold ikke comeback til den skudstærke venstrehåndsskytte Johan Jakobsson i lørdagens 26-26 kamp ude mod Sønderjyske.
- Hans lyske strammede op under opvarmningen, og vi turde ikke tage nogen chancer, forklarer direktør Jan Larsen, der til gengæld glæder sig over Stig Bugges comeback med fire scoringer og debuten til Marcus Mørk, der nettede en enkelt gang.
Tilfreds trods alt
Jan Larsen kalder det sort uheld, at sejren glippede, efter at Aalborg havde ført 26-24 med godt to minutter igen.
- Vi blev ramt af tre hårde udvisninger i de sidste otte-ni minutter, og selv i Sønderjyske-lejren blev der sagt, at der ikke var skyggen af udvisning til Jacob Bagersted, da han røg ud lige før deres udligning, beretter Jan Larsen, der dog godkender både holdets præstation og resultatet.
- Vi spiller en fremragende anden halvleg, og det er okay at få et point på en rigtig svær udebane mod et godt Sønderjyske-hold, der stensikkert vil komme med i slutspillet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.