Håndbold

Aalborg DH besejret i Champions League

Spanske Ribarroja besejrede Aalborg DH 25-23 (11-16) i kvindernes Champions League i håndbold.

Håndbold. Europa Cup. Champions League. Kvinder. Spanien. Ribarroja. Ribarroja vs Aalborg. Aalborg DH tabte 23-25 i Valencia i Spanien. På billedet ses de temmelig rystede danske spillere det meget skuffende resultat. (Foto: SXP/Scanpix 2007)

Håndbold. Europa Cup. Champions League. Kvinder. Spanien. Ribarroja. Ribarroja vs Aalborg. Aalborg DH tabte 23-25 i Valencia i Spanien. På billedet ses de temmelig rystede danske spillere det meget skuffende resultat. (Foto: SXP/Scanpix 2007)

Alt pegede ellers i retning af en sikker sejr til Aalborg DH, der førte med seks mål en overgang i første halvleg, men gæsternes angrebsspil stivnede helt og aldeles i de sidste 30 spilleminutter, hvor hjemmeholdets indskiftede keeper, Bravo Sanchez, helt tog pippet fra ADH-skytterne med 15-20 redninger. Sølle syv fuldtræffere blev det til fra ADH's side efter pausen, og så sagde Ribarroja selvfølgelig pænt tak for invitationen til at komme tilbage i kampen solidt støttet af et storhujende hjemmepublikum. Østrigske Tanja Logvin førte an i løjerne for ADH før pausen. Ved stillingen 14-8 til Aalborg DH havde bagspilleren scoret syv gange, hvorefter Logvin fik et pusterum på bænken. ADH gik lidt i stå i de sidste fem minutter af første halvleg, og forspringet skrumpede ind til 16-11. Kort efter pausen blev Ribarroja tilmed alvorligt svækket, da polakken Anna Ejsmont indkasserede et direkte rødt kort for en al for voldsom tackling af ADH-spilleren Kristine Lunde, men den marchordre tæpndte tilsyneladende mere Ribarroja end Aalborg DH. Fra det tidspunkt gik det ned ad bakke for ADH, og med 12-13 minutter igen førte Ribarroja pludselig 21-19 efter ADH-føringer på både 18-14 og 20-18. Med to minutter igen blev det 25-23 til Ribarroja, og da Tanja Logvin brændte en sidste mulighed på Bravo Sanchez, var ADH-nederlaget en realitet. Begge hold kan nu se tilbage på en sejr hidtil i årets Champions League.