Aalborg DH får spansk modstand

Det bliver Valencia-holdet Astroc Sagunto, der skal besejres, hvis Aalborg DH skal have adgang til hovedturneringen i årets Champions League i kvindehåndbold.

Dermed undgår Aalborg DH en af de frygtede østeuropæiske modstandere, og står med en rimelig chance for at komme videre i turneringen. Man skal dog ikke undervurdere det spanske hold, for også i sidste sæson deltog Astroc Sagunto i turneringen. Her blev spanierne først slået ud i semifinalen af de senere vindere Viborg.