Aalborg DH-fløj retur til Vendsyssel

Bettina Nielsen forenes med lillesøster i Team Sindal Taars

Bet­ti­na Niel­sen tørner ud for Team Sindal Taars i den kommende sæson. Foto: Torben Hansen

Bet­ti­na Niel­sen tørner ud for Team Sindal Taars i den kommende sæson. Foto: Torben Hansen

SINDAL/TAARS:Efter tre sæsoner i Aalborg DH vender fløjspilleren Bettina Nielsen atter næsen mod Vendsyssel, og i den kommende sæson spiller hun for Team Sindal Taars i 1. division. - Det meste af sidste sæson fik hun spoleret på grund af en korsbåndsskade, og den vil også betyde, at først bliver klar til at træne med i august, forklarer cheftræneren for fællesholdet fra Sindal og Taars. Bettina Nielsen har udover ligahåndbold i ADH også spillet i den bedste række for Frederikshavn Fox, og i den kommende sæson får hun lejlighed til at spille sammen med sin lillesøster Charlotte Nielsen, der skifter fra netop Fox. - Derfra får vi også en anden spændende spiller, Camilla Nørgaard, og desuden har vi som ny spiller Camilla Søndergaard fra Skive i truppen på stregen. - Endelig håber vi at kunne melde ud om yderligere to nye spillere om kort tid, og dermed vil truppen være komplet, vurderer Kenneth Jensen. Den tidligere cheftræner i ADH får allerede på torsdag mulighed for at se sit mandskab i aktion i en træningskamp, da vendelboerne skal møde 1. divisionsoprykkerne fra Aalborg HK.