Aalborg DH har rejst sig i Norge

Claus Jensen
ADH-træn­er Leif Gau­te­stad for­be­re­der sit hold til den nye sæ­son i hjem­lan­det Nor­ge. I dag mø­der nord­jy­der­ne By­ås­en, før tu­ren går hjem til Dan­mark.Foto: Martin Dam­gård
Håndbold 12. august 2007 06:00

NORGE: Aalborg DH fik en resultatmæssigt skæv start på holdets træningslejr i Norge, men siden har Leif Gautestads mandskab rejst sig med tre sejre på stribe. I torsdags mødte aalborgenserne Lene Rantalas Larvik i en opvisningskamp. Tanja Logvin scorede syv mål for ADH, men hun kunne ikke forhindre et nederlag på 28-30. - Larvik udnyttede vores fejl, og kampen viste, at vi har et stykke igen til topniveauet i Europa, sagde træner Leif Gautestad efter kampen til avisen Østlands-Posten. Herefter rejste Aalborg DH videre til Skjærgårdslekene i Nøtterøy, hvor de fredag aften fik oprejsning ved at besejre Våg Vipers med hele 26-16 i turneringens første kamp. Det resultat blev i går fulgt af en sejr på 25-21 over Nordstrand, og en kneben gevinst på 27-26 over Stabæk. Dermed kan Aalborg DH spille sig i turneringens finale, hvis de her til formiddag formår at besejre Byåsen i den sidste kamp i mellemrunden. clausjen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...