Håndbold

Aalborg DH snød lotterivinder

Håndboldklubben skal betale 145.000 kr. til lotterivinder for ikke at give ham den bil, han vandt

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 14:11

AALBORG: 25-årige Mathias Norup vandt sidste år en Toyota Yaris i et lotteri, som Aalborg DH stod bag. Men bilen så han aldrig skyggen af.

Aalborg DH var tilbage da konkurstruet og havde ikke penge til at betale bilen. Indtil i dag har Mathias Norup måttet nøjes med en godtgørelse på 13.000 kroner.

I dag gav retten ham ret i hans krav om 145.000 kroner for aldrig at have fået den bil, han vandt.

Lettet lotterivinder

- Det er fedt. Jeg har ventet på det her i halvandet år, siger en lettet Mathias Norup til NORDJYSKE Medier kort efter dommen.

Han har længe vidst, hvad pengene skulle bruges til, hvis retten gav ham medhold i sagen. Og det er ikke en bil, han og kæresten har i tankerne.

- Vi har en bette en på et år og har for nyligt købt hus, så pengene skal gå til at istandsætte overetagen, fortæller Mathias Norup, der bor i Hornum.

Bestyrelsesformand skal betale

Fire personer var anklaget i sagen, men kun én af dem er blevet dømt til at betale 145.000 kroner som erstatning for bilen samt 45.000 kroner i sagsomkostninger.

De fire personer var bestyrelsesmedlemmer i Aalborg DH. Retten valgte, at det er daværende bestyrelsesformand Bjarne Brath, der skal betale kravet på 145.000 kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden