Aalborg DH snydt til slut

Aalborg DH var i dag tæt på at blive det første hold, der tog point fra suveræne Slagelse i kvindernes håndboldliga. Men i sidste sekund fik Slagelses storskytte Bojana Petrovic sendt bolden i nettet til sejr på 37-36.

Aalborg DH havde ellers ført det meste af kampen - en halv snes minutter før tid med fire mål, 31-27. Men Slagelse nåede op på 31-31, hvorefter de to hold skiftedes til at føre i slutminutterne. 17 sekunder før tid scorede ADH's Agnes Farkas sit 14. mål i kampen til 36-36 på et straffekast, begået mod en anden markant Aalborg-spiller, Natalia Deriouguina. Men Slagelse formåede altså endnu engang at trække det længste strå.