Håndbold

Aalborg DH til eksamen

Der har været travlt i kulissen hos Aalborg DH, siden klubben for en måned siden tog ansvaret for at afholde den forestående weekends kvalifikationsturnering til Champions League.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

ADH-direktør Jan Hansen mener, at de rumænske dommere burde have vendt det betalte weekendophold i Wien med Hypo Niederösterreich som den glade giver ryggen. Foto: Grete Dahl

ADH's ejer og direktør Jan Hansen kan dog her få dage før, at billetten til den ypperste klubturnering inden for håndboldsporten skal uddeles, med lettelse sige, at det rent organisatoriske er på plads og at kampene i weekenden, som det ser ud lige nu, udelukkende bliver på banen. - Vi har haft travlt, og det bliver en spændende weekend. Vi skal til en slags eksamen, og håber selvfølgelig på, at det bliver en god oplevelse for de tre hold der kommer, siger Jan Hansen. De tre hold som sammen med Aalborg DH skal kæmpe om en plads i Champions League er spanske Balomano Parc Sagunt, Maliye Mille Piyango SK fra Tyrkiet og AC Ormi Loux Patra fra Grækenland. Holdene kommer i løbet af torsdagen og bliver indlogeret på Fjerritslev Fritidscenter. Hvor mange der rent faktisk kommer fra at se dem spille i Gigantium er endnu usikkert. - Lad os bare sige, at vi ikke har oversolgt billetter, men vi håber lidt at folk får øjnene op for stævnet og har lyst til at komme ud og se noget god og spændende håndbold, siger Jan Hansen. For at få så mange folk på tribunerne som muligt, har ADH lavet en såkaldt weekendbillet, hvor man kan få adgang til alle seks kampe for 200 kroner. Billet til en enkelt af de tre kampdage koster 100 kroner.