Aalborg DHU junior blev DM bronzevindere

AALBORG:Aalborg DH damejunior håndbold vendte hjem til Aalborg med bronzemedaljerne om halsen efter deltagelsen ved Danmarksskaberne for damejunior hold i Gudme. Aalborg DHU har dermed sikret sig årets pokaltitel samt bronze DM medaljerne, og holdet har dermed overgået enhver forventning stillet til mandskabet inden sæsonen gik igang. Træner Stefan Madsen: - Holdet har udviklet sig meget undervejs i sæsonen, der er mange spillere der virkelig har rykket sig - og det er det, det drejer sig om for os - at holdet tilmed resultatmæssigt er sluttet så fantastisk er kun en ekstra bonus. Så set over hele sæsonen, har det været supergodt, siger Stefan Madsen. Viborg HK vand guld foran Virum VSH 2002 på andenpladsen, Aalborg DHU nr. 3 og forhåndsfavoritten Roar Roskilde på 4. pladsen. Viborg HK-Aalborg DHU 26-20 (10-13) Aalborg DHU lagde ud mod arvefjenden Viborg, og holdet var stort set hele kampen et skridt foran. Pauseføringen var faktisk for lille, men da holdet var to i overtal og tabte perioden med 5 mål, da var slaget tabt. ADHU kollapsede totalt derefter, og Viborg HK kunne køre en sikker sejr i land, i en kamp som ADHU dominerede. Roar Roskilde-Aalborg DHU 36-38 (20-15) I DM-stævnets anden kamp fik ADHU en rigtig dårlig start, med et næsten ikke eksisterende forsvar. Holdet kunne prise sig lykkelig for kun at være bagud med 5 ved pausen. I pausen blev der talt med store bogstaver, og ADHU talte med store bogstaver efter pausen. Hurtigt blev de 5 mål hentet, og mod kampens slutning førte ADHU 37-36, og fik scoret endnu en gang til i kampens sidste sekunder til 38-36. Aalborg DHU-Virum VSH 2002 20-29 (7-16) På papiret var det den letteste kamp for ADHU, men der var totalt udsolgt hos de bærende kræfter, specielt inden pausen, hvor holdet fik en lussing. Efter pausen kom der lidt gang i de trætte ben og kroppe, hvorfor anden halvleg endte uafgjort - men det var ikke nok til at hente den sejr der kunne have givet sølvmedaljerne. jeege