Aalborg erobrede Bette Balkan

Brav fight af Mors-Thy rakte ikke mod Aalborgs klassespillere

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Diana Holm

NYKØBING:Aalborg Håndbold havde tabt de to foregående udekampe til Mors-Thy, men søndag tog danmarksmestrene revanche hos frygtede Bette Balkan og vandt 29-24 i Nykøbing.

Dermed avancerer Aalborg til en delt fjerdeplads, mens Mors-Thy bliver hængende på 10. pladsen, fire point under slutspilsstregen.

Aalborg var skarpest i første halvleg, bortset fra syv minutter, hvor Mors-Thy forvandlede 2-5 til 6-8.

Herefter scorede gæsterne seks gange på stribe, anført af Mads Mensah Larsen. Landsholdsspilleren brillerede ikke alene med sin skudstyrke, men diskede også op med en række frispilninger til Jacob Bagersted, der dygtigt udnyttede pladsen på stregen i den offensive Mors-Thy-opdækning.

Aalborg bragte sig foran 14-9, men hjemmeholdet sendte så Rasmus Søby på banen, og han skabte ny spænding med to reduceringsmål lige inden pausen.

Aalborg havde modtræk

Otte minutter inde i anden halvleg havde Mors-Thy fightet sig op på 15-15 og forsøgte sig nu med en decideret mandsopdækning af Mads Mensah Larsen, men både Morten Slundt og Nicolai Petersen tog ansvar og scorede hver to gange i perioden, hvor aalborgenserne tog føringen 20-16.

Igen nægtede Mors-Thy at opgive ævred, og ved 20-22 satsede holdet for alvor med personlig opvartning af alle Aalborgs tre bagspillere.

Gæsterne holdt dog hovedet koldt og øgede til 26-22, hvorefter det kun handlede om sejrens størrelse.

Hos Mors-Thy scorede Kasper Kvist otte gange og Tobias Ellebæk syv. Håvard Tvedten blev Aalborgs topscorer med seks mål. Nicolai Petersen, Mads Mensah Larsen og Jacob Bagersted scorede alle fem.

På grund af landsholdsopgaver ligger ligaen nu stille i knap to uger.

De to nordjyske hold får et pusterum indtil lørdag 9. november, når begge skal på langfart, idet Mors-Thy tager til Fyn for at møde GOG, mens Aalborg besøger Sønderjyske.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.