Aalborg-firma runder 50 år

Det ses blandt andet i produktsortimentet, hvor EP er eneforhandler af hele 19 brands i Danmark. I dag består produktsortimentet af alt fra tommestokke og håndværktøj til gravemaskiner, asfaltudlæggere og andre større entreprenørmaskiner samt alt det midt imellem.

Det ses blandt andet i produktsortimentet, hvor EP er eneforhandler af hele 19 brands i Danmark. I dag består produktsortimentet af alt fra tommestokke og håndværktøj til gravemaskiner, asfaltudlæggere og andre større entreprenørmaskiner samt alt det midt imellem.

I år er det 50 år siden, at nordjyske Erenfred Pedersen A/S slog dørene op til, hvad der skulle vise sig at blive startskuddet til en landsdækkende butik med markedets måske bredeste sortiment af entreprenør- og industrimateriel samt kapacitet til at håndtere alle former for forespørgsler inden for værktøj, materiel og maskiner til bygge- og anlægsbranchen.

Fundamentet til butikken blev grundlagt af den ambitiøse Erenfred Pedersen, der som selvstændig startede med salg og service af det svenske brand Atlas Copco tilbage i 1966.

I 1982 tog næste generation over med Søren Brinkmann-Pedersen i spidsen, og tankerne om at være en landsdækkende forretning blev en realitet med købet af Dansk Wimex i København i 1989.

Gennem årene er EP, som virksomheden kaldes i daglig tale, ekspanderet massivt.

Geografisk har den lokalt forankrede butik vokset sig til at være landsdækkende og beskæftiger over 50 fuldtidsansatte.

Udover rådgivning og salg som nøgleord udgør service ligeledes en stor del af forretningen.

Med landsdækkende servicecentre tilbyder EP service, reparation og teknisk hjælp af entreprenør- og industrimateriel, både i felten og på eget værksted.

I dag er det brødrene Thomas og Martin Brinkmann-Pedersen, der udgør ledelsen og dermed den tredje generation af den familieejede virksomhed.

Thomas og Martin Brinkmann-Pedersen har store ambitioner, hvilket afspejles i de visioner og mål, som er sat for fremtiden. Her er målet ikke blot på at tilbyde og servicere produkter, men også at være den bedste og mest foretrukne leverandør til bygge- og anlægsbranchen.

I anledningen af 50 års jubilæet slår Erenfred Pedersen A/S dørene op for et Åbent Hus-arrangement 8. september, på Rebslagervej 7, i Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst