Aalborg Fredja med stærk defensiv

Danmarksserien damer Herning-Aalborg Freja 1-0 (1-0) HERNING: Efter et nederlag på 0-12 i sidste uge til Fortuna Hjørring valgte hjemmeholdet at spille med en meget stærkt defensiv i opgøret mod gæsterne fra Aalborg Freja. Med mindst seks spillere bag bolden var det svært for Freja-damerne at tilspille sig de helt store åbne chancer og i den modsatte ende blev det kun til enkelte tilfældige chancer. En af dem faldt i det 15. minut, da det efter et hjørnespark lykkedes at få riposten i nettet til en føring på 1-0 til hjemmeholdet. Modgangen til trods troede Aalborg-holdet på point til sidste fløjt og godt anført af Camilla Kristensen og Charlotte Batsberg blev der både kæmpet og spillet flot lige til det absolut sidste fløjt. Tættest på en scoring var Louise Jacobsen med et godt hovedstød for derudover blev det ikke til de helt store åbne chancer. Set over kampen som helhed havde Freja-damerne bolden mest og træner Lars Jensen var ganske godt tilfreds både med indstillingen og det leverede spil selvom det var ærgeligt, at det i det mindste ikke blev til et enkelt point. mølbæk