Aalborg Freja er tilbage i serie 1 - NUBI vil bide sig fast i serie 2

AALBORG:Aalborg Freja er tilbage i serie 1 og har mistet nogle spillere fra sidste sæsons førsteholdstrup. Heriblandt Martin Søndergaard og Michael Frandsen der begge er taget til Hjørring, mens Jeppe Adelborg er taget til Nørresundby. Freja har modsat også haft en del tilgang, hvoriblandt skal nævnes Peter Hansen, der er kommet fra Dronningborg. - Umiddelbart ser vor trup svækket ud, men flere er blevet sine opgaver mere bevidst, så jeg vil mene at der er status quo styrkemæssigt omkring førsteholdet, sagde Aalborg Freja træner Carsten Reberholt. I Freja er der en stor trup, der både dækker serie 1 og 2, og da flere af de ældre spillere fra andetholdet har valgt at trappe ned, så er bredden ikke helt så stor, mens gennemsnitsalderen er sænket en del. - Vi har en forventning om at komme med i den øverste del af rækken, men om der bliver en totalsatsning på oprykning til Jyllandsserien har vi ikke taget stilling til endnu slutter Carsten Reberholt. NR.UTTRUP: NUBI er tilbage i serie 2, og samtidig har en hel del spillere meldt sin ankomst i klubben og blevet indlemmet i førsteholdstruppen. René Mortensen er nyoprykket yngling, Michael Bille og Henrik Andersen fra Lindholm, Jeppe Nielsen er kommet retur fra udlandsrejse, Nicolai Nielsen var skadet hele sidste sæson men nu klar, Dion Nøhr’s arbejdsmæssige situation har gjort det muligt for ham at være med igen, Jimmy Luther er kommet fra AaB, mens Thomas Sørensen er nu fra Randers området. - Jeg har en bred og solid trup i denne sæson udtrykker en tilfreds NUBI træner Bo Christensen, for der har ikke været nogen afgang fra 1. holdstruppen. Så NUBI satser på at bide sig fast i serie 2 denne gang, og ikke som sidste måtte rykke ned igen.jeege