Aalborg Håndbold åbner mod KIF

De danske mestre i håndbold spiller DM-revanche i første runde af Håndboldligaen

Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Dansk Håndbold Forbunds turneringsudvalg har lagt en plan for den kommende sæson i mændenes Håndboldliga. Den åbnes med et brag, når de danske mestre fra Aalborg Håndbold gæster KIF Kolding København på udebane.

Kampen, der bliver første møde mellem de to hold siden DM-finalerne, skal spilles enten i Kolding eller Brøndby lørdag 31. august.

Aalborg Håndbold spiller sin første hjemmekamp mandag 9. september 19.30 mod Skive, mens sæsonens anden hjemmekamp er lørdag 14. september mod Kristian Kjellings Bjerringbro-Silkeborg.

Mors-Thy Håndbold spiller på udebane i deres sæsonpremiere, hvor de gæster Skanderborg lørdag 31. august. Den første hjemmekamp er mod Århus Håndbold lørdag 7. september.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.