Sport

Aalborg Håndbold klar til Final4

Aalborgenserne vandt 26-21 ude over SønderjyskE

Emil Berggren spillede en flot kamp i Sønderborg. Arkivfoto: Grete Dahl
Emil Berggren spillede en flot kamp i Sønderborg. Arkivfoto: Grete Dahl

SØNDERBORG: Aalborg Håndbold nåede onsdag aften et af sæsonens store mål. Nemlig at kvalificere sig til den eftertragtede Final4 i den danske pokalturnering.

Kvalifikationen kom i hus efter en overbevisende indsats ude over SønderjyskE. Aalborg Håndbold vandt 26-21 efter 18-11 ved pausen.

Gæsterne viste god gejst fra starten og bragte sig hurtigt i front. Især den nytilkomne svensker Emil Berggren tog ansvar og nettede fem gange i en første halvleg, hvor Aalborg Håndbold spillede flot i både forsvar og angreb mod et sønderjysk mandskab, der sædvanligvis er særdeles stærkt på hjemmebane.

Anden halvleg blev en mere rodet forestilling med mange spilstop og fejl af begge hold, og det var tydeligt, at gæsterne mistede momentum. Men spænding om resultatet kom der trods alt aldrig - primært fordi Ole Erevik lukkede godt af i målet.

Hos Aalborg Håndbold kunne man udover sejren glæde sig over, at unge Martin Larsen synes godt på vej tilbage efter sin lange skadespause.

Han kom på banen i anden halvleg og nettede to gange.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden