Aalborg Håndbold møder både høj og lav

Opstarten byder på testkampe mod hold som Flensburg-Handewitt og Skive fH

Aalborg Håndbold har det meste af opstartsprogrammet på plads. Arkivfoto: Claus Søndberg

Aalborg Håndbold har det meste af opstartsprogrammet på plads. Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG:Aalborg Håndbold tager først hul på træningen 21. juli, men klubben er så langt fremme i forberedelserne, at man tirsdag har offentliggjort navnene på de første modstandere i træningskampene forud for næste sæson.

Første test spilles 30. juli mod Skive fH fra 1. division, mens de svenske mestre fra Alingsås er på menuen i den anden kamp, der spilles 9. august.

12. august venter et lokalopgør mod Mors-Thy Håndbold, inden turen 15. august går til Tyskland for at møde Flensburg-Handewitt, der netop har vundet Champions League.

Lige på og hårdt

Sidste testkamp spilles 18. august mod Bjerringbro-Silkeborg.

- Det bliver lige på og hårdt med træningsforberedelserne, når spillerne kommer tilbage efter ferien, siger Jan Larsen, der er direktør i Aalborg Håndbold.

Nordjydernes første vigtige kamp spilles 22. august, hvor KIF Kolding København er modstanderen i årets Super Cup. Ligaen starter sidste weekend i august, hvor Aalborg Håndbold møder Team Tvis Holstebro hjemme i Gigantium - onsdagen inden skal holdet møde Odder Håndbold på udebane i landspokalturneringen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.