Aalborg Håndbold møder SønderjyskE
Sønderjyderne slog Skjern i pokalturneringen
Opdateret kl. 23:37
SØNDERBORG: Der var skuffede miner i lejren hos Aalborg Håndbold, da de mandag kunne konstatere, at de skulle møde vinderen af Skjern og SønderjyskE i næste runde af pokalturneringen
Men tirsdag aften kunne mundvigene nok rette sig lidt op igen - SønderjyskE overraskede nemlig og vandt over Skjern på hjemmebanen med 34-31, og bliver dermed Aalborg Håndbold modstander.
Skjern var ellers foran med 12-5 i første halvleg og med to ved pausen, men i de sidste minytter rykkede hjemmeholdet fra.
Både Jesper Jensen og Tim Winkler sad ude med skader, og efter blot syv minutters spil forlod en syg Henrik Møllgaard banen,
I sidste ende formåede Skjern ikke at vinde uden de tre profiler, og dermed gik SønderjyskE videre i pokalturneringen.
- Vi havde knappe ressourcer, og det fik selvfølgelig en betydning, men vores forsvarsspil var forfærdeligt i hele anden halvleg, og det var der, vi tabte kampen, forklarede cheftræner Ole Nørgaard efter kampen til Skjerns hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.