Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold smadrede fynboer i Santander Cup

Aalborg Håndbold er klar til kvartfinalen

Stefan Madsen fik sin første tællende sejr som træner for Aalborg Håndbold. Arkivfoto: Lars Pauli

Stefan Madsen fik sin første tællende sejr som træner for Aalborg Håndbold. Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbold er med i bowlen, når der søndag aften trækkes lod til kvartfinalerne i Santander CUP i pausen af den danske Super Cup.

Holdet var nemlig enormt overbevisende i fredagens kvartfinale, hvor SUS Nyborg blev besejret med hele 20 mål i en kamp, hvor sejren aldrig var i fare. Slutcifrene blev på hele 37-17 efter en føring på 18-8 ved pausen.

- Vi kom fantastisk fra start og første med 4-0 allerede hurtigt i kampen. Ved pausen kunne vi endda have ført med endnu mere end de 10 mål, vi havde, for vi brændte en del store chancer. Men både offensivt og defensivt var det en meget koncentreret indsats, som vi kun kan være tilfredse med, siger direktør Jan Larsen.

- Nu håber vi selvfølgelig, at vi får en god lodtrækning. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Final Four altid er et af vores helt store mål. Nu har vi været med så mange gange, men vi har stadig ikke vundet. Men først og fremmest skal vi forbi kvartfinalen. Hjemmebane er vigtigt, og så må vi se, hvem vi trækker, siger Jan Larsen.

Pokalhåndbold er nogle gange en svær størrelse, hvor de store hold får problemer mod modstandere fra lavere rækker, der spiller sæsonens største kamp.

- Og vi skal da også rose Nyborg for at skabe en rigtig fed kulisse, hvor der virkelig var gang i den hele vejen igennem, og sådan blev det ved helt til slut, selvom de var bagud med rigtig mange mål. Så nu vil vi tage hjem og se, hvordan det mager sig, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.