Aalborg Håndbold spadserede i final four

Nordjyderne var foran fra start til slut, da KIF Kolding København blev besejret i Santander Cup-kvartfinalen

Kasper Ørkild
Foto: Bent Bach Gigantium Aalborg, Sandandet Cup Herrer - Aalborg Håndbold mod KIF Kolding København.
Aalborg Håndbold 18. oktober 2017 20:38 - Opdateret 18. oktober 2017 22:31

HÅNDBOLD: Forud for kvartfinalen i Santander Cup havde direktør Jan Larsen fokus på pengesummerne i final four. Dem kan Aalborg Håndbold glæde sig til, da de slog KIF Kolding København med cifrene 38-30 i en kamp, hvor værterne styrede spillet.

Aalborg Håndbold lagde godt ud og fik flere hurtige kontramål efter at have opsnappet bolde i forsvaret. Mikael Aggefors startede også godt i nordjydernes mål. Til gengæld havde gæsternes Søren Haagen svært ved at holde målnettet fra at blafre.

Især Patrick Wiesmach benyttede flere af kontrachancerne i kampens start. Dermed kom hjemmeholdet hurtigt foran 4-1 og fik et par måls forspring på KIF Kolding København.

Gæsterne kom dog ind i kampen gennem første halvleg. Efter 20 minutter var KIF oppe på 9-8, og ved pausen var stillingen 15-14. Mikael Aggefors havde nemlig ikke held med at få fat i geografisk omfavnende holds skud.

Efter pausen fik Aalborg Håndbold igen godt fat. En god indsats fra Andreas Holst var med til at give værterne fem måls forspring i en længere periode.

I et forsøg på at lukke proppen blev Marcus Cleverly skiftet ind for KIF Kolding København og fik hånden på et par skud. Men det var ikke nok til at stoppe Aalborg Håndbold. Værterne gik nemlig ind i de sidste 10 minutters spilletid med stillingen 30-25.

Det forspring forvaltede nordjyder ikke og kunne dermed spadsere ind i Santander Cups final four efter at have været i front fra start til slut. Føringen tiltog endda, da KIF Kolding København måtte satse mod kampens slutning. Aalborg Håndbold vandt nemlig kvartfinalen 38-30.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...