Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold tabte næstsidste test

Skanderborg besejrede Aalborg med 28-26

Sebastian Barthold måtte udgå af testkampen mod Skanderborg med en skade. Arkivfoto: Torben Hansen

Sebastian Barthold måtte udgå af testkampen mod Skanderborg med en skade. Arkivfoto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:Aalborg Håndboldskal være glade for, at det var en testkamp og ikke en turneringskamp, da holdet tirsdag aften tog imod Skanderborg i en testkamp i Vodskov.

Gæsterne sejrede med 28-26 i en kamp, hvor Aalborg Håndbold aldrig helt fandt melodien.

- Jeg synes vel egentlig, man kan sige, at vi var lidt for gode ved dem. VI kom ikke godt i gang og lavede alt for mange tekniske fejl. I anden halvleg kommer vi meget godt tilbage og havde egentlig chancen for at vinde kampen, men så flaskede det sig ikke helt for os, siger træner Stefan Madsen.

- Vi er på det tidspunkt, hvor ikke alle ting kan fungere 100 procent, og det så vi i den her kamp. Nu skal vi så gerne kunne komme med noget mere mod Paris på fredag - det bliver nok også nødvendigt, siger træneren.

Aalborg Håndbold var fortsat uden den skadede stregspiller René Antonsen, mens fløjspilleren Sebastian Barthold måtte udgå med et mindre riv i lysken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.