Arbejdsmarked

Aalborg har mistet en stor søn

Med en stærk afskedstale fra Svend Auken blev der sagt farvel til Kaj Poulsen.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Partikammeraterne var på plads. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen fulgtes med Svend Auken og tidligere minister Karl Hjortnæs.

Da Kaj Poulsen døde forrige lørdag, mistede Aalborg en stor søn. Lød det fra tidligere partiformand Svend Auken, da Kaj Poulsen i går blev bisat fra Nørresundby Kirke. Kirken var fyldt til sidste plads af familie, venner og politiske bekendtskaber, som ville sige et sidste farvel til Kaj Poulsen, som ved sin død var byrådsmedlem og LO-formand i Aalborg og desuden i 18 år medlem af Folketinget. Svend Auken lærte straks den store smed fra Aalborg at kende, da han gjorde sin entre i Folketinget, og de to blev venner. - Han kæmpede 18 timer i døgnet 300 dage om året. Selv når man drak en stille pilsner med Kaj, fortsatte agitationen på det udvalgte udskænkningssted. Han var altid i stødet, mindedes Svend Auken, som især på det arbejdsmarkedspolitiske område havde en tæt parløb med Kaj Poulsen. Var Auken ved valget i 1990 blevet statsminister - og det var ganske tæt på - så havde Kaj Poulsen været en oplagt kandidat som arbejdsminister, afslørede Auken. Med varme og humor talte Svend Auken om en ven, som nok kunne være stejl og faglig stolt, men som også "sled smedehammen af". Dog nærede han ikke de varmeste følelser for lærde universitetsfolk. - Intet kunne få hans urin i kog som når en flok universitetsuddannede økonomer ville belære ham, tillidsmanden om arbejdsmarked, økonomi og beskæftigelse, huskede Svend Auken, som af Kaj Poulsen somme tider mindre venligt ment blev tituleret "lektor Auken". Svend Aukens tale fik et strejf af alvor over sig, da han omtalte Kaj Poulsens sidste tid og kampen mod kræften. En sygdom som Auken selv har fået ind på livet. - Når man har kræft er slutfasen ofte lang, fyldt med håb og skuffelse, Sådan også for Kaj, men han kæmpede til det sidste, bemærkede den tidligere partiformand, som var fløjet ind fra København og fulgte med videre til minde komsammen i Vejgaard-Hallen, hvor han blandt andre fik hilst op Kaj Poulsen enke, Jonna. Midt i alle Kaj Poulsens store bedrifter i fagbevægelse og politik, var der også tid til at være mand, far og bedstefar. Og familien betød uendeligt meget. Selv om han ofte var væk hjemmefra, var han familiens faste klippe, og da børnene Bettina, Peter og Lotte var små, var det ugens højdepunkt, når de fredag tog i lufthavnen for at hente deres far, der var vendt hjem fra folketingsarbejdet i København. - Så var han nærværende og var sig bevidst om at være familiefar, sagde sognepræst Peder Skamris. Selv om Kaj Poulsen var på arbejde indtil det sidste og så sent som 15. december deltog i byrådsmøde, var tiden ved at rinde ud.