Naturvidenskab

Aalborg har sin plads i rummet

Aalborg Universitet er repræsenteret oppe i det høje - og mere følger.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arbejdet med satellitter giver de studerende rigtig mange udfordringer, der gør dem til endnu bedre ingeniører, mener lektor Jens Dalsgaard Nielsen, der leder programmet på AAU.

De vejer knapt en hundrededel af store, kommercielle satellitter. Til gengæld koster de mindre end en tusindedel, så pengene rækker langt på Nordjyllands svar på NASA¿s berømte rumcenter i Houston, Texas. Foreløbig fem satellitter er helt eller delvis produceret på Aalborg Universitets satellitprogram, og arbejdet med nummer seks er så småt ved at komme i gang i bygningerne på Fredrik Bajers Vej 7c. Det begyndte med stumper til Ørsted-satellitten i 1999, og siden er arbejdet fortsat med både egne rumfartøjer og dele til andres. Hver gang i standardstørrelsen 10x10x10 centimeter og en vægt under et kg. Ikke meget i forhold til gamle Sputniks 84 kg. Men de nye kan uendeligt meget mere end de gamle. AAUSAT II, der er klar til opsendelse, er således langt kraftigere end Ørsted-satellitten, der vejede 100 gange så meget. Og de nye kan løse sofistikerede opgaver - næste projekt drejer sig således om farvands-overvågning ved Grønland, mens Sputnik 1 ikke kunne ret meget andet end udsende et radiosignal. Trods programmet kan håbefulde studerende ikke søge en uddannelse som rumingeniør på AAU: - Det havde vi en overgang, men det blev for snævert. En af ideerne er netop at få studerende fra mange forskellige retninger til at arbejde sammen, for satellitterne rummer både elektronik, mekanik, radio og meget andet, forklarer lektor Jens Dalsgaard Nielsen, der leder arbejdet. Mellem 100 og 200 studerende har gennem årene deltaget i arbejdet, for hovedparten af de mange elementer i hver satellit er skabt gennem projektarbejde. Netop det er den store force ved processen, mener ph.d. studerende Martin Kragelund, der selv har deltaget i flere projekter og nu er ansat som forsker: - Det er meget motiverende for et projektarbejde, for det giver en helt anden dimension. Ting, der skal bruges i en satellit, skal virkelig være i orden. Jens Dalsgaard Nielsen peger på, at projekterne sikrer de studerende gode kvalifikationer: - Jeg plejer at sige, at de nyuddannede ingeniører allerede har arbejdet et år som færdige ingeniører. De er vant til at kommunikere og vant til at løse problemer. Trods den beskedne størrelse giver hver satellit masser af arbejde. Den seneste hedder AAUSAT II og befinder sig i øjeblikket i Canada, hvor et firma har samlet fem små og et par store satellitter, som skal sendes op fra en base ved Chennai i Indien formentlig engang i december. Oprindelig hed opsendelsesdatoen efteråret 2006, men ting tager tid, når det gælder den slags udstyr. Der opstår hurtigt forsinkelser, for stumperne skal være godt og vel 100 procent i orden, før de bliver sendt til vejrs - der er jo ingen muligheder for at reparere siden hen. AAUSAT II og de andre satellitter, den skal slå følge med, er helt klar, men indholdet i raketten, der står foran i køen i Indien, driller. I øvrigt er orkansæsonen heller ikke overstået på de kanter af verden, så den præcise dato må vente en tid endnu. Nordjylland har ingen decideret rumindustri, men flere af de studerende, der har været involveret, arbejder i dag for ESA, den europæiske rumfartsorganisation, ligesom firmaet Thermas rumprogram har hentet en deltager. Dertil kommer, at tre tidligere deltagere har oprettet Gomspace, et ingeniørfirma med fokus på satellitarbejde. De mange nye satellitter kommer op i et efterhånden godt fyldt rum. Flere hundredetusinde stykker rumskrot farer rundt i rummet - døde satellitter, bolte og meget andet. Kina bidrog for nylig med rigtig mange stumper: De vil skyde en af deres egen udtjente satellitter ned. - Det var prisværdigt, for de ville rydde op; men resultatet blev tusindvis af småstumper, der nu er gået i kredsløb, fortæller Jens Dalsgaard Nielsen. Tre af de fire, Aalborg Universitet har deltaget i, hænger også deroppe endnu. Den fjerde blev ødelagt, da en opsendelse fejlede i Rusland.