Aalborg har svært ved at ryste støvet af sig

Sociologiprofessor tager temperaturen på overgangen fra industriby til postindustrielt samfund

AALBORG:Mange kræfter er i gang for at ændre omverdenens syn på Aalborg som en grå og rå by, men ikke alle slipper lige godt fra det, mener professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Annick Prieur. Der er slagsider, når kendte borgere i åbenbart bedste mening kæmper for byens nye identitet. De får kommunikeret det ud, som de ønsker at tage afstand fra. End de troede ”Aalborg er en dejlig by - dejligere, end de fleste troede”, lyder det fra Anders Bruun fra tidsskriftet Appetize. Han burde havde slettet eftersætningen, mener Annick Prieur. Borgmester Henning G. Jensen skyder sig selv i foden, når han udtaler ”Det viser, at Aalborg ikke bare er en eller anden bondeby, men at der rent faktisk er nogle driftige mennesker i byen, som forsøger at gøre en forskel.” Citatet er fra Appetize 2004. - Han glemmer at fortælle, hvem de andre er, siger Annick Prieur. Sammen med to ph.d.-stipendiater er hun i gang med at danne sig et overblik over Aalborgs overgang fra industriby til postindustrielt samfund. Projektet blev sat i gang i 2004. Det bliver til med støtte fra Samfundsvidenskabeligt Forskningsråd og Aalborg Universitet. Dele af det kan imidlertid afsløres allerede nu og blev det, da Annick Prieur holdt sin tiltrædelsesforelæsning som professor. Titlen var ”Om nutidens afstandtagen fra de lavere klasser” og undertitlen ”Udsnit af et studie af sociale skel i Aalborg”. Der er stadig arbejdere i Aalborg, men ikke så mange som engang. I 1960 var der 38.350 eller 57 procent af befolkningen. I 1989 var det reduceret til 30 procent eller 85.493, og sådan er udviklingen fortsat. Lad der være sagt med det samme. Der er nogen, der er bedre end andre. Synes de i hvert fald selv. Middelklassen Klasseskellene, som mange mener, er udjævnet, eksisterer stadig, selv om langt over hovedparten, nemlig 76 procent af os tror, vi tilhører middelklassen. 17 procent bekender sig til arbejderklassen, 3 procent til overklassen og 4 procent til ’ved ikke’, når de bliver spurgt direkte. Det er 1200 aalborgensere blevet. Aalborg er en sammensat by, hvor der skal være plads til alle, mener hun. Det vil være synd for byen, hvis der lægges afstand til de folk, der må karakteriseres som arbejdere. - Vi skal være glade for, at de er her, og derfor føler hun sig provokeret. Når byens borgmester, ovenikøbet en socialdemokratisk, skelner mellem driftige mennesker, og så nogle, han ikke vil have med, er det et problem og måske også en forklaring på, hvorfor S-vælgere flygter. En belastning Arbejderen er en belastning, antydes det. Han er imidlertid ikke alene om at have svært ved at få kommunikeret det rette budskab ud. Aalborg Universitets egen informationschef Allan Clausen får sagt noget om byens image med cement, druk og AaB i forbindelse med modtagelsen af filmen Nordkraft. I Information giver den anledning til en forside og et opslag om ”Aalborg den gamle havneluder”. Umiddelbart efter får Joakim Grundahl Kjeldsen en kronik over to sider til følgende beskrivelse af byen: Det mørke sind ”En indadvendthed, der truer med at suge øjnene helt ind i det nordjyske mørke sind. Kend en ålborgenser på duknakketheden og de indfaldne øjne. Fodboldspilleren Jesper Grønkjær er et glimrende eksempel.” Aalborg kommer senere igen under behandling i Information, hvor Aalborg kaldes for Danmarks Liverpool med tung røg, regnvejr, druk, stoffer og arbejde. Ikke vidensarbejde, mikrobiologi eller medicinalvirksomheder. Hvor er eliten? Annick Prieur klandrer journalisterne for dårlig research og stiller spørgsmålet: - Hvordan kan de komme af sted med det, og hvorfor er den lokale kulturelle elite så tavs? Den lokale kulturelite kunne være at finde i universitetskredsen, men er begrænset af, at de fleste ikke har lokal tilknytning, mener hun. Uanset, om man kan li’ det eller ej, så skaber klasserne sig ofte selv. Akademikere omgås akademikere, og der er ting, de sætter pris på, og ting, de ikke kan døje. Således følger de hinanden. Og således er det også med arbejderklassen, hvor man har egne fællesskaber, tyder undersøgelserne på. Hvis afindustrialisering og overgangen til et såkaldt videnssamfund har betydning for mønstre for social differentiering, bør det kunne ses i Aalborg, hedder det i projektformuleringen. Der er to år til, projektet er helt færdigt.