Aalborg Havn nyt centrum for vejsalt

Det hollandske skib ”Dintelborg” tog som det første hul på den nye aftale. Skibet lossede forleden 8100 ton udenlandsk salt i Aalborg. Skibet kom til Aalborg fra en havn i Tunesien. Foto: Michael Bygballe

Det hollandske skib ”Dintelborg” tog som det første hul på den nye aftale. Skibet lossede forleden 8100 ton udenlandsk salt i Aalborg. Skibet kom til Aalborg fra en havn i Tunesien. Foto: Michael Bygballe

Aalborg Havn har lavet en aftale med den nederlandske virksomhed Akzo Nobel Salt A/S om at være distributionscentrum for store mængder vejsalt henover vinteren.

Akzo Nobel Salt har adresse i Mariager, hvor virksomheden udvinder salt fra en salthorst. Men denne vinter er det nødvendigt at importere for at fylde lagrene af vejsalt op.

- Hvor meget afhænger naturligvis af, hvor hård vinteren bliver, men vi regner med 70.000-100.000 ton, der går over kajen i Aalborg, siger Kim Holleufer, salgschef i Akzo Nobel Salt.

Efter losning på Aalborg Havn vil vejsaltet via lastbiler blive distribueret ud til kunder i hele Jylland og på Fyn eller blive kørt til lageret i Mariager.

Op til 4000 tons vil blive kørt ud i landet fra Aalborg Havn på dage, hvor et skib med vejsalt anløber.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.