Aalborg Havn sætter rekord

Omsætningen har aldrig været større

Aalborg Havn har haft et godt år. Arkivfoto

Aalborg Havn har haft et godt år. Arkivfoto

Omsætningen hos Aalborg Havn A/S steg i 2016 til 200 millioner kroner og er den højeste nogensinde. Indtjeningen lander på cirka 26,5 millioner kroner, og resultatet tilskrives blandt andet, at alle aktiviteter og datterselskaber har levet op til eller været bedre end forventningerne.

Aalborg Havn-koncernen omfatter selskaberne Aalborg Havn Logistik A/S, Aalborg Havn Areal A/S, NTC Ejendom A/S, Grønlandshavnens Ejendomme A/S, Port of Aalborg Tankstore ApS m.fl.

Koncernen Aalborg Havn har samtidig investeret over 200 millioner i materielle anlægsaktiviteter, der skal sikre, at havnen også i fremtiden vil være et knudepunkt til gavn for hele regionen.

Bestyrelse og ledelse er godt tilfredse med udviklingen:

- Vi har lavet væsentlige investeringer i infrastruktur og datterselskaber, som klæder os på til fremtidens havnedrift. Årets resultat viser, at vores strategi om "Den intelligente havn" i høj grad er lykkedes, og vi ser frem mod et nyt år med forventning, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester og bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S.

Aalborg Havn har blandt andet investeret stort i jernbanen og nåede op på 27 heltog med tagplader fra Cembrit, 531 fyldte vogne ind og 67 ud. 2016 blev også året, hvor der blev indgået en aftale med DB Cargo omkring to ugentlige tog til og fra Aalborg.

- Vi oplever stor interesse for godsbanen fra erhvervslivet, da den giver en række miljømæssige og økonomiske fordele. Derfor har vi blandt andet også investeret i en ny multiterminal med bedre plads til oplagring, og vi har investeret i renovering og i udvidelse af skinnenetværket, så vi kan håndtere flere operatører samtidig, siger Thomas Kastrup-Larsen

Containerforretningen har - på trods af et generelt fald i verdensmarkedet - vist en god vækst på samlet 10,3 procent. 2016 blev desuden det år, hvor flest vindmøllevinger blev afskibet, nemlig 748 stk., hvilket er signifikant flere end i 2015.

Helt overordnet fastholder koncernen Aalborg Havn samme godsomsætningsniveau i 2016 som i 2015. Der er henholdsvis lastet og losset 2,9 millioner tons gods sidste år imod 2,95 tons i 2015.

Aalborg Havn forventer også i 2017 at kunne præstere en stigning i omsætning og et resultat på mellem 30 og 40 millioner kroner før skat.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst