Aalborg HIKtabte men beholder førsteplads

Volleyball 1. division herrer Skelhøje KFUM-Aalborg HIK 3-1 Sætcifre: 25-19, 25-18, 23-25, 25-22 FREDERIKS: I lørdagens topopgør måtte gæsterne fra Aalborg se sig besejret for første gang i forårets nedrykningsslutspil men HIK'erne holder stadig førstepladsen med otte point. Samme pointantal nåede det velspillende hjemmehold op på men da forfølgerne kun har fire point, ser det lyst ud for de to tophold med henblik på en sæson mere i landets næstbedste række. Volleyball 1. division damer Shima Nørresundby-Ikast KFUM 3-1 Sætcifre: 25-22, 25-15, 22-25, 25-13 NØRRESUNDBY: Med en særdeles vigtig sejr lørdag eftermiddag kom Shima over nedrykningsstregen i slutspillet på bekostning af netop gæsterne fra Ikast, der nu er fjerdesidst med fire point mens Shima har seks point på den ikke nedrykningsgivende tredjeplads. Første sæt var jævnbyrdigt men i både andet og fjerde sæt spillede Shima-damerne aldeles glimrende. Volleyball Danmarksserien damer Vodskov-Nørager 3-1 Sætcifre: 25-23, 25-20, 22-25, 25-21 VODSKOV: Som altid gav de to hold hinanden en jævnbyrdig og afvekslende kamp. Efter sejre i de to første sæt slappede Vodskov så meget af, at Nørager kunne vinde tredje sæt. Derfor skulle der kæmpes hårdt i fjerde sæt for at vende kampen til egen fordel igen men det lykkedes. Hadsund-Vodskov 2-3 Sætcifre: 25-21, 25-23, 22-25, 23-25, 15-9 HADSUND: Efter nederlag i de to første meget jævnbyrdige sæt havde Vodskov-damerne ryggen mod muren før tredje sæt. Det lykkedes imidlertid at vinde knebent og da det efterfølgende også lige akkurat lykkedes at vinde fjerde sæt så knebent som muligt med 25-23, måtte de to hold ud i et femte og afgørende sæt. Her var Hadsund imidlertid bedst med en klar sejr på 15-9 så gæsterne fik ikke noget ud af anstrengelserne. Danmarksserien herrer Svenstrup-Aabybro 3-0 Sætcifre: 25-20, 25-22, 25-17 SVENSTRUP: Det blev til en relativ sikker sejr til hjemmeholdet i den første kamp. Efter et par jævnbyrdige sæt kom Svenstrup for alvor i gang i tredje sæt med sikre føringer på blandt andet 11-2 og 21-14 inden den samlede sejr blev sikret med 25-17 i tredje og sidste sæt. Svenstrup-Munkebakken Frederikshavn 3-0 Sætcifre: 25-0, 25-0, 25-0 SVENSTRUP: Modstanderne til søndagens anden kamp i Højvangshallen i Svenstrup sendte afbud så sent, at det i henhold til reglerne blev til en sejr til hjemmeholdet på 3-0, alle med sætcifrene 3-0. Det blev lidt af en bet for anfører Bo Skovbjerg, der efter aftale skulle spille den anden kamp og være pennefører i den første.