Aalborg HK inviterer til vinfestival

Der vil være mulighed for at prøve forskellige vine ved vinfestivalen. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
3. april 2017 12:57

Den står på nordjyske vine og delikatesser, når Aalborg Håndboldklub inviterer til vinfestival den 8. april. Det sker fra klokken 13 til 17 i Idrætshallen på Østre Allé.

Her vil være mulighed for at smage på forskellige vine, som primært kommer fra producenter og importører fra Nordjylland. Derudover vil der være fokus på delikatesser fra blandt andre Aalborg Chokoladen og Ingstrup Mejeri.

På vinsiden vil der være deltagelse af Vin & Vin, Hyggevin, Boks-Vin, Supervin Hjørring, Holte Vinlager, Heden Vingaard, Nova Wine, Quist Wine, Menu Vin, Føtex Vin, Douro Wine Bar, Buus Vine og slutteligt TUG-Denmark, der står for champagne.

- Det er syvende år, vi afholder det, så det er et veletableret arrangement. Det har vokset stille og roligt i takt med, der er kommet flere vinudstillere til, og der er få billetter tilbage. Så vi regner stærkt med, der bliver udsolgt, siger Aalborg HK-formand, Nicki Larsen.

De tilbageværende billetter til vinfestivalen koster 175 kroner stykker. Billetter kan købes på billetto.dk/vinfestival-2017.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...