EMNER

Aalborg hylder de udsendte

Flagmarch gennem midtbyen nu på torsdag

Der bliver march som hyldest til nuværende og tidligere udsendte i international tjeneste.

Der bliver march som hyldest til nuværende og tidligere udsendte i international tjeneste.

AALBORG:Den Nationale Flagdag er det officielle Danmarks hyldest til nuværende og tidligere udsendte i international tjeneste.

Og siden 5. september 2009 er den Nationale Flagdag blevet markeret over hele landet, og således også i Aalborg og altid på 5. september.

Aalborg City, Aalborg Garnison og Budolfi kirke vil på torsdag i samarbejde med Aalborg kommune markere dagen med en parade på Gammeltorv, en march gennem byen samt en gudstjeneste i Budolfi kirke.

- Vi stiler efter at vore butikker i Aalborg City torsdag mellem 16 og 17 deler flag ud til kunderne - så længe lager haves.

Ideen er, at kunderne skal tage opstilling ved den rute, som de mange soldater marcherer i byen imellem og lade flagene vaje, siger direktør Flemming Thingbak.

Marchen indledes kl. 17 og går fra Budolfi kirke over Adelgade og Algade til Gravensgade, videre herfra til Bispensgade, Nytorv, Fjordgade og så retur til Algade med endestation ved Budolfi Kirke.

Inden er der fra 16.15 parade på Gammeltorv med deltagelse af musikkorps og taler ved garnisonskommandant Christian Mollerup Schmidt og folketingsmand Orla Hav.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst