Aalborg i lyserødt

Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på brystkræft med lyserød lørdag

Optog ned ad Boulevarden på lyserød lørdag i Aalborg sidste år.

Optog ned ad Boulevarden på lyserød lørdag i Aalborg sidste år.

AALBORG:Fra kultur- og modefestivalen, hvor Aalborg var i rødt omkring sidste månedsskifte, bliver byen nu lyserød.

Det sker lørdag 6. oktober, når Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på brystkræft med den lyserøde farve.
Nok er chancen for at overleve brystkræft i Danmark steget støt gennem de seneste 30 år. 8 ud af 10 kvinder er i live fem år efter, de har fået konstateret sygdommen. Hvert år rammes 4600 danske kvinder af sygdommen.
Der er stadig noget at kæmpe for.
I Aalborg sker det med en række aktiviteter i bl.a. DGI-Huset i Nordkraft og AaB Hallen. På Nytorv kommer en række boder. Der bliver noget for både børn og voksne.
Sidste år gav den lyserøde lørdag 2 mio. kr. på landsplan.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.