Aalborg kæmper med angrebet

Offensiven er endnu ikke på plads i Aalborg Håndbold, men nordjyderne er alligevel ubesejrede

Mathias Hove Andersen
Jesper Jensen vurderer, at der kan gå et par måneder, inden angrebsspillet flyder. Foto: Claus Søndberg
Håndbold 14. september 2014 07:55

AALBORG: Den nye sæson i Herre Håndbold Ligaen har resulteret i en enkelt sejr og tre uafgjorte kampe for Aalborg Håndbold.

24-24 lød slutstillingen i lørdagens remis mod Skjern Håndbold, og tålmodighed er stadigvæk et nøgleord hos de nordjyske vicemestre.

- Vi kæmper stadigvæk med vores angrebsspil, og vi ved godt, at der måske kommer til at gå en måned eller to, inden det kommer op på de højeste nagler, siger cheftræner Jesper Jensen.

Dækker godt op

Aalborg Håndbold har i høj grad levet på en solid defensiv, der får velfortjente roser med på vejen.

- Der kommer aldrig ret mange mål, når man dækker godt op, og så er man næsten altid med i slutfasen. Vi har været gode til at holde os inde i kampene, analyserer Jesper Jensen.

Aalborg Håndbold har endnu ikke tabt i ligaen, selvom holdet har mødt Team Tvis Holstebro, KIF Kolding København og Skjern Håndbold, der alle ventes at byde ind på en topplacering.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...