Hestesport

Aalborg kalder til start

Efter storløbsdagen søndag d. 12. september med afvikling af årets derbyrevanche, er det igen blevet hverdag på Aalborg Væddeløbsbane, hvor der i aften køres 10 løb i den mere jævne, men dog stadig pæne sportslige ende. Travhestene skal vanen tro oftest i ilden med otte løb, hvor bl.a. V5-spillerne kommer på en meget svær opgave, idet den for de fleste nødvendige blanke ikke ligefrem falder i øjnene. Væddeløbsbladet og programmet forsøger sig med Emely Song/Knud Mønster i 4. afdeling, og det bliver i så fald hestens første sejr i 14 starter. Vi vil i stedet pege på et par andre muligheder. I anden afdeling lidt vovet med Knud Mønster, der fra spids har fået et fair tilbud til Jet Langborg, der er bedre end resultaterne viser. En anden mulighed er i 3. afdeling, hvor Fini Cup og Seppo Kukkonen med spor fem bag startbilen bør kunne holde den fra spor syv startende Heppåannaelisesbar bag sig. Og så skal spillerne huske at se op for en vis kvindelig jockey med navnet Sarah Swahn, der i det svenske huserer med træner Flemming Jensen heste og nogle gange får mere ud af dem end mester selv. Hun kører i aften upåagtede Staro Unicorn i 5.løb, så kik op. Louise igen-igen Galoppen skal ud i Gistrup Dyrekliniks Ærespræmie med 20.000 kr. i præmiesum, og det har lokket så mange hesteejere til, at der er fuldt hus med 12 fuldblodsheste i startboksen. Favorittippet giver vi til velridende lokale Louise Møller, der skal forsøge at give den flotte røde Saint Pierre noget så usædvanligt inden for galoppen som hestens tredje sejr i træk. For kun 14 dage siden sejrede netop Louise Møller her på banen på ryggen af John Nielsens Saint Pierre, der ved den lejlighed bare så storfin ud. Konkurrenterne, der skal slås, må være Sex Killer/Pia Lillelund, Flip The Switch/Tina Mortensen og Limerick med Sara Slot. Bbesøg med bægerklang Aalborg-publikummet får i aften besøg af en af årets hoppederbydeltagere, Heppåannalisesbar. Den 4-årige hoppe ejes af den lidt specielle Århus-restauratør Annalise Fischer, der driver den noget brogede Annalisesbar i Nørregade i det indre Århus. Baren er hjemsted for såkaldt skæve eksistenser, der her har et fristed til at gå i byen på deres måde. Normalt følger flere stamgæster hesten i højt humør båret af op til flere promiller, så muligvis kan der komme lidt liv i kludene foran tribunen på Aalborg Væddeløbsbane i aften. Skal det blive til sejr må træner Henrik Lønborg fra spor syv bag startbilen dog have et særdeles godt øje til Fini Cup, der fra spor fem sandsynligvis bliver kørt til spids straks fra start af Skive-træner Seppo Kukkonen. Attraktivt Supertrioløb Desværre ser man ofte, at aftenens supertrioløb, hvor mindste indskud pr. række er 10 kr., er et løb med kun 7–8 startende heste. Dermed forsvinder ideen med de store satsninger og udbetalinger, men i aften er der grund til at vende pungen i Supertrioløbet, der som sædvanlig er aftenens 7. løb. Denne gang er det nemlig et snorestartsløb med hele 15 deltagende heste, hvoraf de syv har 20 meter tillæg. Løbet ser megasvært ud, og det kan let blive sådan, at ingen rammer den rigtige kombination. I så fald er der jo ikke mere noget, der hedder vilkårlig rækkefølge, og puljen overgår i stedet til uretfærdigt til andre end dem, der har puttet penge i puljen. Men forsøg nu og husk at tage bl.a. Jill Østervang/Seppo Kukkonen, Happy Bell/Torben Olsen og Gullit Day/Birger Jørgensen med på kuponen sammen med et par helt skøre. Hvad med fx Århus-amatøren Erik Sandholm fra spids på kort løb med storoutsideren Giggs Holmager, og sæt den som en af anden- og tredjehestene. Kort fortalt: I følge Travportalen er evnerige Falco, efter et pænt succes ophold i Sverige hos træner Flemming Jensen, sendt på ferie i Danmark. På søndag køres Jydsk 2-Årings Grand Prix i Århus, og nye spillere kan snylte lidt på de Supertriospillere, der ikke kunne ramme den rigtige kombination for nylig i Skive. Der overføres således 21.970 kr. til Supertriopuljen på søndag i Århus. I dag den 20. september er sidste ansøgningsfrist for at blive den ny hestesportsmedarbejder på Dansk Travsports fælles Sekretariat i Århus. En stribe heste med det karakteristiske Sølvtop efternavn er på grund af ophør sat til salg, bl.a. de heste, der kan købes, er Bye Bye Sølvtop, Helios Sølvtop, Ina Sølvtop, Indiana Sølvtop og Alaska Sølvtop. Tips til løbene: 1.løb: 11 Thor Søndergård – 7 Creb – 2 Donatello Frø. Outs. 8 Chico Hastrup. 2.løb: 4 Piddington Flyer - 7 Campaigner – 6 Cut De Triomphe. Outs. 9 Mr Stormwind. 3.løb: 3 Action Dot – 1 Deres JS Tag – 7 Gigant K. Outs. 2 Felicia B. 4.løb: 1 Jet Langborg – 2 Heman B – 6 Il Ragazzo. Outs. 5 Ben Nevis. 5.løb: 5 Fini Cup – 7 Heppåannalissebar – 1 Global. Outs. 2 Staro Unicorn 6.løb: 3 Chieftain – 2 Emely Song – 9 Derbykongen. Outs. 1 Arnies Coat. 7.løb: 8 Gullit Day – 5 Jill Østervang – 2 Happy Bell. Outs. 1 Gigs Holmager. 8.løb: 8 Saint Pierre – 9 Sex Killer – 10 Limerick. Outs. 4 Artic Place. 9.løb: 4 It's My Shadow – 11 Jack & Jones – 8Amarillo Fri. Outs. 2 Jefferson. 10.løb: 2 Ulrik VP – 3 Blubi - 1 David Nordal. Outs. 6 Bobby Bonbeth. V5-forslag til i alt 216 kroner 1.afd. 1-3, 2.afd. 1-2-6-14, 3.afd. 2-5-7, 4.afd. 2-3-9, 5.afd. 2-5-8