Sport

Aalborg kan slå et stort hul

En sejr i Holstebro vil for alvor kunne give glade juledage i Aalborg Håndbold

Med en sejr i Holstebro kan Jesper Jensen for alvor få noget at juble over. Arkivfoto: Michael Koch
Med en sejr i Holstebro kan Jesper Jensen for alvor få noget at juble over. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

Opdateret 21. december 2014 kl. 19:59

AALBORG: Hvis alt flasker sig i lørdagens kampe, så kan Aalborg Håndbold gå på juleferie med et forspring på hele fire point til de nærmeste konkurrenter til andenpladsen i Boxer Herre Ligaen.

En sejr i Team Tvis Holstebro vil kunne sætte endnu en af konkurrenterne kraftigt af, og hjemmeholdet spiller svingende. Ganske som Aalborg Håndbold vandt de stort over Skjern, men tabte så overraskende til Århus Håndbold.

- Vi skal gå ind til kampen med det, der har virket for os de seneste kampe. Der er forskel på selvtillid og selvsikkerhed, og vi har meget af det første lige nu. Der er en blind tillid til alle på holdet. Alle ved, at hvis du passer dit, så skal jeg nok passe mit, siger Jesper Jensen.

Team Tvis Holstebro er en modstander, der særligt har levet af en stærk bagkæde, hvor Michael Damgaard bomber kasser ind på stribe. Han topper ligaens topscorerliste med et snit på over otte mål pr. kamp.

- Det er klart, at hvis vi kan holde ham nede, så er vi allerede nået godt stykke vej. Han vil uden tvivl være toptændt, fordi han jo forsøger at bevise over for landstræneren, at han skal med til VM, så han vil helt sikkert tage nogle chancer. Ellers har jeg droppet at køre alt for meget taktik på deres forsvar. De bruger simpelthen så mange forskellige formationer, at jeg er bange for, at spillerne ville blive rundtossede, hvis jeg viste video af det hele, siger træneren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden