Aalborg karneval

Aalborg Karneval solgte 30.000 armbånd

Sammenlignet med sidste år har Aalborg Karneval solgt cirka 5000 armbånd mere

30.000 har købt armbånd til dette års karneval. Det er 5000 flere end sidste år. Foto: Claus Søndberg

30.000 har købt armbånd til dette års karneval. Det er 5000 flere end sidste år. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Aalborg Karneval har i år solgt 30.000 loyalitetsarmbånd - armbånd, som blandt andet gav adgang til Kildeparken.

Dermed ligger antallet af solgte armbånd en del højere end sidste år, hvor man solgte 25.000 armbånd.

Meget tyder på, at Aalborg Karneval kunne have solgt endnu flere. På karnevalsdagen måtte Aalborg Karneval afvise flere, der ønskede at købe armbånd, fordi man ganske enkelt ikke have mulighed for at lukke flere ind i Kildeparken på det pågældende tidspunkt.

Vil ikke sætte loft på

Hos Aalborg Karneval afviser man, at den store interesse for loyalitetsarmbåndene vil resultere i, at man vil sætte et maksimum på antallet af armbånd.

- Det hedder jo et loyalitetsarmbånd, og der kan jo ikke være udsolgt af loyalitet, påpeger talsmand for Aalborg Karneval, Reimer Ivang.

Han påpeger, at karnevalet for mange ikke handler om Kildeparken, men om at være med i karnvalsparaden. Det er hans indtryk, at nogle køber armbånd, som en støtteerklæring til Karnevalet - og det selvom de som udgangspunkt kun er interesserede i at deltage i optoget mod Kildeparken.

Vil skabe flere fester

At dette års fest har været en stor succes, er også til at se på Aalborg Karnevals hjemmeside. Allerede nu har over 6000 glade karnevalister givet tilsagn om, at de deltager i karnevalet i Aalborg til næste år.

Hos Aalborg Karneval tager man årets succes i Kildeparken med stor glæde og ophøjet ro. Men den rivende udvikling i salget af armbånd er med til at sætte skub i fremtidsplanerne, som vil bringe nye store ændringer med sig, måske allerede til næste år.

- Hvis der bliver solgt alt for mange armbånd, bliver vi nødt til at løse det med at åbne flere områder, hvor man kan deltage i karnevalsfesten, siger Reimer Ivang, der er særligt tændt på idéen om at skabe flere områder i byen med forskellige temaer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst