Aalborg klar til flere nye skibe
Fest for krydstogtanløb nr. 100 på Honnørkajen i vådt sommervejr
AALBORG: Alle sejl var sat til, da Aalborg fredag bød velkommen til det tyske krydstogtskib MS Artania, hvor der var inviteret til tyvstart på oktoberfesten på Honnørkajen.
Festlighederne, der begyndte om eftermiddagen og fortsatte frem til MS Artania fortsatte færden mod Bremerhaven, markerede krydstogtanløb nummer 100 i Aalborg.
Vejrguderne viste sig overhovedet ikke fra sin bedste siden denne fredag, og eftermiddagsarrangementet havde vanskelige vilkår i regnvejret.
En del aalborgensere og nogle af de 1200 cruisegæster trodsede dog vejrguderne og var på plads på Honnørkajen for at festligholde dagen.
Der var svingende rytmer, og Søgaard Bryghus fik stor opmærksomhed med deres legendariske brandbil med de 20 ølhaner.
Fire "Heidi’er" skabte oktoberfest stemning i juli ved at servere skummende fadøl i flotte keramikkrus.
- Trods regnvejret var der heldigvis en del mennesker på kajen, og de var med til på bedste vis at festligholde krydstogtanløb nummer 100 i Aalborg, fastslår cruise manager Lars Bech, VisitAalborg, der sammen med sin stab går en travl tid i møde.
Tre på bedding
I løbet af 2017 vil krydstogtskibe nemlig bringe samlet 31.000 cruisegæster til Aalborg.
Anløb nr. 100 er i alle måder en milepæl for krydstogtturismen i Aalborg - en milepæl, der er baseret på en meget fokuseret satsning på krydstogtsmarkedet de seneste syv år.
- Derfor kan vi i Aalborg godt være stolte af, at Aalborg så hurtigt er blevet etableret som en spændende og attraktiv destination for krydstogtskibe, understreger cruisemanager hos VisitAalborg, Lars Bech.
Og der er netop nu tre på bedding, idet Seabourn anløber søndag, Viking Star tirsdag, og Viking Sea torsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.