Børnepasning

Aalborg kortlægger børneinstitutioner

Aalborg Kommune er i øjeblikket ved at kortlægge samtlige børnehaver og daginstitutioner for at finde ud af, om der har været trafik, industri eller andre faktorer, som kan have forurenet jorden.

Nu skal alle børnechecks reduceres, ikke kun for dem, der har mange børn. Foto: Rune Evensen/Scanpix 2008)

Nu skal alle børnechecks reduceres, ikke kun for dem, der har mange børn. Foto: Rune Evensen/Scanpix 2008)

Ifølge miljøchef Michael Damm har kommunen allerede sikret sig, at der ikke er hotspots med alvorlig forurening, men man vil alligevel gerne kende historikken. - Sammenlignet med andre kommuner synes jeg i og for sig, vi er godt med. Der er ganske vist enkelte, som er helt færdige med at kortlægge, men Aalborg er jo en stor industrikommune, og derfor har vi også en lang forureningshistorie, understreger han. Aalborg Kommune koordinerer løbende sin indsats i forhold til Region Nordjylland. Og derfor er miljøchefen også sikker på, at man nok skal finde en løsning, hvis det viser sig, at der er brug for at analysere eller rense jorden enkelte steder. - Vi har allerede sikret os, at der ikke er tikkende bomber gemt nogen steder. Men vi skal naturligvis også være sikre på, at der ikke er andre former for forurening, forklarer Michael Damm. Ifølge socialrådmand Mai-Britt Iversen (S), som har det overordnede ansvar for kommunens børnehaver og daginstitutioner, er der ingen grund til at være nervøs. - Al jord i byzone klassificeres i dag som ¿lettere forurenet¿. Men det gælder jo også jorden i vores egne haver, fremhæver hun. Ifølge Mai-Britt Iversen havde Aalborg Kommune oprindeligt to børnehaver på den liste over ¿kraftigt forurenede¿, som miljøministeriet i sin tid offentliggjorde. Den ene - nemlig Ellekrogen i Gistrup - er allerede nedlagt, og i den anden mente kommunens eksperter ikke, der var nogen reel risiko. - Men derfor er det alligevel dejligt, at vi nu får det undersøgt grundigt, siger Mai-Britt Iversen. - Det er vigtigt, at vores børn ikke leger i forurenet jord, og derfor har vi brugt masser af tid og penge på at fjerne jorden i forbindelse med byggeriet af de to nye institutioner på Sønderbro og Vestbyen, forklarer hun.