Hestesport

Aalborg-kusk choksejrede i Århus

Travkusken Kenneth Andersen fra Aalborg leverede en vaskeægte sensation ved fredagens sæsonpremiere i Århus, da han frontede hele vejen med Super Neil.

Ekvipagen sejrede til oddset 69,10. Årets højeste vinderodds i Danmark. Det blev en i øvrigt en ren jubelforestilling for Aalborg-holdet i Smilets By. Kent Friborg kom til tops med Bajen Glass, Jeppe Juel med Monkey Business, og Flemming Jensen lukkede og slukkede med Yamaha Brodde, som på mandag skal hyldes som Årets travhest i Aalborg sammen med staldvennen Makin Me Dizzy. Der var nemlig dødt løb mellem de to heste.