Ryglidelser

Aalborg-læge går i krig på Facebook

Vil tvinge myndighederne til at ændre regler om tvungen operation

Heine Svarrer er overlæge i gigtsygdomme - og er på få dage blevet kendt på Facebook. Foto: Claus Søndberg
Heine Svarrer er overlæge i gigtsygdomme - og er på få dage blevet kendt på Facebook. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG: - Hvis jeg oplever noget, som jeg synes er urimeligt og uretfærdigt og oven i købet lægefagligt forkert, hopper kæden altså af for mig, siger Heine Svarrer, overlæge i gigtsygdomme på Aalborg Universitetshospital. Men han nøjes ikke med at være frustreret og forarget.

Via Facebook er han i gang med at rejse et folkekrav om, at Ankestyrelsen ændrer en principiel afgørelse der betyder, at kommuner nu kan tvinge borgere med en diskusprolaps i lænden til at lade sig operere for lidelsen.

Hvis den syge borger afviser operationen, er kommunen i sin gode ret til at afvise at forlænge sygedagpengeperioden, som normalt er 52 uger.

Vakt opsigt

Overlægen, der oprettede sin Facebookprofil i lørdags og foreløbig har 14 venner, fik hurtigt over 400 medlemmer af sin gruppe, Kommunal tvangsbehandling af sygemeldte borgere med rygsmerter, og hans status om sagen er foreløbig delt omkring 13.000 gange.

Det har vakt opsigt, og hele mandagen var der bud efter overlægen fra både lokale og landsdækkende medier.

I den konkrete sag, som ligger til grund for afgørelsen, ønskede en rengøringsassistent med dårlig ryg ikke at blive opereret, selv om den kommunale myndighed vurderede, at det kunne forbedre vedkommendes helbredstilstand og arbejdsevne.

Kan få det dårligere

Afgørelsen tager udgangspunkt i, at operation for diskusprolaps i lænden ikke udgør ”en væsentlig risiko for liv og førlighed”.

- Men det er direkte forkert. En amerikansk undersøgelse viser, at seks ud af 10.000 patienter dør i forbindelse med operationen. Desuden ved vi, at 10-15 procent får det dårligere af at blive opereret, siger Heine Svarrer, der er kendt som en meget erfaren gigtlæge og som tillige har et socialt engagement.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden