Aalborg

Aalborg-løber tror på medalje ved EM

AALBORG: 17-årige Stinne Søndergaard, Aalborg Vandski Klub, må regnes blandt guldfavoritterne i disciplinen hop ved EM for U 21-løbere i England 15.-17. august, og så er stortalentet netop også blevet udtaget til sit første EM for seniorer senere på måneden i Grækenland. - Jeg satte dansk rekord i hop for U 21-løbere i sidste weekend ved et internationalt stævne i Vallensbæk med et hop på 46,30 meter, og i fjor rakte et spring på cirka 45 meter til EM-guldet i U 21-klassen, siger Stinne Søndergaard, der vandt alle fire discipliner - hop, slalom, trick og kombineret - ved U 21-DM og tre ud af fire titler hos seniorerne ved DM tidligere på sommeren. Hun håber som minimum at slutte på medaljeskamlen i England. - På en god dag kan jeg snuppe EM-guldet, fortsætter hun. Sidst i august skal hun i aktion ved sit første EM for seniorer i Grækenland. Her går ambitionerne på at nå finalen omfattende de otte bedste i hop. Stinne Søndergaard flytter sandsynligvis snart til København for at træne i elitecentret i Vallensbæk, hvis hun få flyttet sit HH-studium, men hun vil fortsat stille op for Aalborg Vandski Klub ved stævner.jeri