Aalborg Lufthavn lukker resten af dagen

Sneen har tvunget Aalborg Lufthavn til at indstille al flydrift resten af tirsdag.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nikolaj Juel skulle have været i London Tirsdag for at producere plade med Joshua Randen, men faren Bo Juel fra Aalborg Symfoniorkester måtte hente ham hjem til Aalborg igen. Foto: Grete Dahl

Aalborg Lufthavn har hele dagen kæmpet mod snemasserne og har i flere omgange indstillet flydriften midlertidigt. Nu har lufthavnen dog opgivet den ulige kamp, oplyser kommunikationschef Rikke Mølgaard. - Vi besluttede klokken 15.15 at lukke lufthavnen frem til midnat. Onsdag morgen klokken 6.25 forventer vi at sætte gang i flydriften igen, siger Rikke Mølgaard. Dermed håber Aalborg Lufthavn at kunne sæt gang i flyene, selvom prognoserne melder snefald til op af onsdag formiddag. - Indtil videre er det den status, vi har givet. Men nu må vi se, siger Rikke Mølgaard. Lukningen betyder at otte afgange og 14 ankomster er blevet aflyst. Mellem 8.45 og 10.00 var landingsbanen lukket på grund af snerydning. Og mellem 11 og 12 måtte den lukke igen. Mellem 14 og 15 var banen lukket endnu en time grundet snerydning. Det betød, at cirka 100 passagerer måtte vente små to timer på at komme af sted.

Forsiden