Aalborg Lufthavn runder magisk tal

Aarhus-familien har fløjet fra Aalborg flere gange.Foto: Aalborg Lufthavn

Aarhus-familien har fløjet fra Aalborg flere gange.Foto: Aalborg Lufthavn

Kort før jul rundede Aalborg Lufthavn en længe ventet milepæl, idet man for første gang nogensinde har haft 1,5 million passagerer igennem på et enkelt kalenderår.

I lufthavnen har man selvfølgelig vidst, at det magiske tal nærmede sig, og man ventede, at passageren skulle findes på et fly lige over middag til enten Amsterdam eller København.

Men det gik hurtigere end ventet, så vedkommende blev fundet på Norwegians afgang til Malaga kl. 10.35.

Salgs- og marketingdirektør Rikke Mølgaard fortæller, at når man i lufthavnen nu runder 1,5 million passagerer på et enkelt år, medfører det naturligt, at 2016 vil ende med en historisk passagerrekord.

Faktisk er det seks år siden, at man rundede 1,3 million passagerer på et år, så dagens jubilæum kommer senere end håbet:

- Det er vanskeligt at forudsige, hvordan selskaberne vil bruge lufthavnen. I år har vi for eksempel mistet både Lufthansa og Turkish Airlines, og ellers havde vi nået den nuværende milepæl noget tidligere på året, siger Rikke Mølgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst