Håndbold

Aalborg mister islandsk playmaker til Bundesligaen

Janus Smarason skifter fra Aalborg Håndbold til bundesligaklubben Göppingen efter denne sæson.

Janus Smarason skifter til bundesligaklubben Göppingen efter sæsonen.

Janus Smarason skifter til bundesligaklubben Göppingen efter sæsonen.

AALBORG:Den islandske playmaker Janus Smarason forlader Aalborg Håndbold, når hans kontrakt udløber efter denne sæson.

Han skifter til bundesligaklubben Göppingen, skriver Aalborg på sin hjemmeside.

- Janus har gennemgået en flot udvikling de seneste år, og han er nu en helt central brik på vores hold, indleder Aalborg-direktør Jan Larsen.

- Hans flotte spil har også skabt øget interesse fra udenlandske klubber, og tiden er inde til, at han ønskede at tage udfordringen op i Bundesligaen.

Den 24-årige islænding kom til Aalborg i januar 2017, og han har altså siden været med til at vinde to danske mesterskaber samt en pokaltitel.

Han ser nu frem til at få chancen for at prøve sig af i den stærke liga.

- Lige nu er mit fokus dog 100 procent på Aalborg Håndbold, og jeg er stadig topmotiveret og vil give alt i denne sæson i jagten på nye titler til klubben og de mange fantastiske fans, siger Janus Smarason.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst