Aalborg Øst får sin egen krønike

Ung bydel udkommer i bogform

En del de per­so­ner, som har med­vir­ket til bo­gen. Ba­gest fra ven­stre Peter Ot­te­sen, Anna Kir­sten Ole­sen, Lars S. Jo­han­ne­sen og Ton­ny Pe­der­sen Buhl. For­rest fra ven­stre: Finn Jacobsen, Jyt­te Jes­per­sen, Car­sten Svend­sen, Bjar­ne Mor­ten­sen, Lot­te Dit­lev­sen, Kat­ri­ne G. Niel­sen og Arne Ly­bech.Foto: Fre­de­rik Al­ken
Litteratur 23. august 2007 06:00

AALBORG: Selv om Aalborg Øst er en ung bydel, får området nu sin egen krønike. I dag udsender forfatter Arne Lybech bogen ”Aalborg Øst krøniken”, som er en beretning, der strækker sig fra dengang boligforeningerne blev dannet og den store udflytning begyndte i slutningen af 1960’erne. Med sin cirka 15.000 indbyggere er det faktisk en større ”by” end Hobro. Krøniken fortælles igennem en række interviews med unge og gamle, ligesom der også er indlæg forfattet af beboere. Kvarterværkstedet i Aalborg Øst har sponsoreret trykningen af 400 eksemplarer af bogen, og i aften er der inviteret til præsentation af værket. Arrangementet holdes på Trekanten fra kl. 19 og tre timer frem. Her kan man møde de mennesker, der har bidraget til bogen, og man kan også se billeder fra dengang Aalborg Øst var ung. Desuden er der en udstilling med bud på fremtidens Aalborg Øst. Lavet af elever fra Mellervangskolen. Lærer Bjarne Mortensen fra Tornhøjskolen læser uddrag fra bogen, og derudover har tvillingerne Marianne og Mette Kanto lovet at komme og synge et par sange fra cd’en Englebisserne, som udkom for et par år siden. En plade som blev lavet af skolebørn fra Aalborg Øst.term

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...